Frydenstrand Camping Mou   

Pladsinfo

Stjerner:
Adresse:
Frydenstrand Camping Mou
Frydenstrand 58 A
Skellet, Mou
9280 Storvorde
Tlf:
+4521448011
Fax:
Mail til pladsen
Campingpladsens hjemmeside
Åben:
01.01. - 31.12.
LON:
10° 13‘ 12,9360'
LAT:
56° 58‘ 51,4560'
Små pladser

Pladsoplysninger

pladsoply1.jpg

Frydenstrand Camping ligger smukt ved Limfjorden. Vi kan tilbyde en del pladser direkte til vandet.

Campingpladsen er omgivet af gamle høje træer og beplantninger, som giver god læ for vinde fra alle sider.

plads2.jpg

Fra bænke og borde langs med vandet kan man opleve den tætte trafik af sejl-skibe, lastbåde, tankskibe og luksus-linere, som passerer camping-pladsen på vej til eller fra Aalborg Havn. I fjordens spejlblanke vand kan man tidligt om morgenen opleve marsvinenes dans i bølgerne og sol-nedgangen over fjorden med Aalborg i baggrunden er en oplevelse, der er ganske sund at slumre ind på.

300 m øst for pladsen ligger Mou Havn, som om sommeren (onsdage) har ugentlige kap-sejladser, der giver et dejligt udsyn i fjorden langs med campingpladsen.
Omkring campingpladsen er der til begge sider udlagt friarealer, som giver gode muligheder for en rask spadseretur i den fri natur.
  
Få meter fra vandkanten er der bålplads til snobrød og pølser på spid.

Vores toilet- og badefaciliteter er fine med store rum og gulvvarme. Nyt lækkert familiebaderum, separat handicap-rum med bad og toilet. Vaskemaskiner og tørretumbler. I campingkøkkenet findes microovn og miniovn. For teltcampister er der køleskab og mulighed for at leje kogegrej og service.

Legepladsen har det alle børn ønsker - hoppepude, klatretårn, sandkasse m.m. Vores 45 m lange bro direkte ud i Limfjorden er et stort trækplaster, og her bliver hevet mange krabber op. Krabber som kan tilberedes og blive til en lækker krabbe-bisque. Se Brødrene Prices opskrift i vores campingkøkken.

Indendørs spilles forskellige former for brætspil, pool, bordtennis.

plads3.jpg

Hytter og værelser

Har du ikke selv telt eller campingvogn kan vi tilbyde ophold i vores 4-mands hytter, bekvemme hyttelejligheder eller i dejlige dobbeltværelser.